14 dage er lang tid jeg ikke har skrevet, men der har bare været såååååååå meget at jeg ikke er sikker på jeg får det hele med.
Til at starte med vil jeg fortælle jer hvad der kan ske hvis man er så dum at man træner som jeg gjorde sidst jeg skrev. Jeg var stolt af at jeg havde gennemført det men det gav gevaldigt bagslag, faktisk mere end det på nogen måde gavnede.
Resten af ugen kunne jeg ikke træne pga smerter ( ikke de gode muskelsmerter)Jeg var usædvanligt træt resten af ugen og min netop overståede forkølelse kom igen med fornyet intensitet. JEG GØR DET ALDRIG IGEN.
Tirsdag skulle jeg efter jobklubben til Randers efter Pernille (min niece og kreamakker) for at hente hende og så fortsatte vi til Haverslev hvor der er en stor hobbybutik vi ville udforske herfra kørte vi over Nørager hvor jeg har boet nogen tid for at se hvordan der så ud nu. Vi fotograferede også lige Durup kirke som ligger tæt derpå. på den anden side af Hobro var vi på Blå kors genbrugscenter. Den største genbrugsbutik jeg har været i. I Randers læssede vi hendes ting af og blev enige om at fortsætte sammen til Galten. Onsdag var jeg til sundhedssamtale hvor jeg fik en røffel for at behandle mig selv som jeg gjorde mandag og en snak om hvad jeg burde og ikke burde. Bagefter var vi i endnu en hobbybutik i Hasselager. og jeg kørte Pernille hjem til Randers igen.
Lige før weekenden fik jeg besked om at jeg skulle til samtale onsdag i sidste uge.
Lørdag haved Ole jo så fødselsdag som blev fejret med en gang bowling for de andre - her kunne jeg så heller ikke være med pga mandagens træning men de kom jo her hjem bagefter til eftermiddagskaffe og pizza.
Pernille var hermed retur i Galten så nu havde vi 2 hele dage søndag, mandag til at være kreative i sammen. og DET var vi også.
Så blev det tid til samtale onsdag morgen hvilket var den bedste samtale nogensinde. Peter (chefen), FDF's koncept, arbejdsopgaverne, stedet - det er lige mig. Jeg var solgt og håbede at han syntes vi skulle prøve at se om Sletten og jeg var et brugbart match. Heldigvis havde han samme mening som mig så jeg skulle starte i 5 ugers praktik idag. Er I klar over hvor lang tid 5 dage er når man glæder sig til at skulle igang med noget nyt. Meget lang tid.
Først skulle jeg gennem weekenden med fødselsdag ved Anette Jensen søndag hvor hun blev 50. Søndag sendte jeg også Ole til London og Anne-Mette til Wien samt Charlotte kom ikke hjem .
Så blev det idag og endnu engang må jeg sige at dette er min til dato aller bedste første arbejdsdag ever. Jeg blev modtaget med glæde og store smil: De var så søde alle sammen og så åbne og smilende. Vi startede med en rundvisning på hele området: Sletten og det er STORT. Det tog godt 1 time og var noget af en udfordring og jeg var lykkelig for at jeg ikke sad bag rettet eller skulle finde rundt.
Der var centermøde efter rundvisningen hvor jeg skulle fortælle om mine hensyn, da jeg havde svært ved at finde de rette ord til at forklare de psykiske ting sagde Thomas (naturvejleder) "Vi er vant til at høre og forstå mange ting så du skal ikke være bange for at sige det" Da jeg så fortalte at jeg bare havde svært ved at finde de rette ord og begyndte at få lagt ordene på sagde Mads ( pedel) " jamen du passer jo lige ind her vi andre er også lidt psykisk udfordrende"
Jeg føler mig virkelig accepteret og godt modtaget. Jeg glæder mig allerede til på onsdag hvor jeg skal på arbejde igen.